Suså Rideklub - Hvem er vi?

Suså Rideklub er en klub, med plads til alle uanset alder og erfaring og hvor ponyernes og hestens velfærd og trivsel er i fokus. Klubben har eksisteret siden 1981.  

Vores målsætning er at have en af Danmarks bedste rideskoler inden for rytterudvikling – dette gælder både det ridetekniske niveau og forståelse for hesten som individ samt indenfor træningspsykologi, hvor rytteren får støtte til at udvikle mod og vilje på et individuelt plan. 

Rideklubben lejer sig ind på Suså Hestesportscenter, og tilbyder rideskolehold indenfor ridesportens forskellige discipliner herunder dressur og spring. Der er hold for nybegynder til øvet for både børn, ungdom og voksne. 

Så hvad enten du først skal til at lære at ride, eller allerede kan ride, vil du kunne få anvist et hold, der opfylder dine behov. Vi tilbyder også privattimer til både rideskoleryttere og ryttere med egen hest. 

Suså Hestesportscenter er beliggende i naturskønne områder med mulighed for ridning i bl.a. skov markomgivelser og over naturspring. Der er udendørs ridebaner, et stort ridehus og et lille ridehus. 

Vi er en klub med et godt kammeratskab, hvor man hjælper og støtter hinanden. 

I løbet af året holder klubben forskellige aktiviteter. 

Du kan du følge Suså Rideklub på Facebook Suså Rideklub og Instagram Suså Rideklub. Som medlem af Suså Rideklub kan du få adgang til Facebook-gruppen Suså Rideklub Medlemsgruppe. 

Vi glæder os til at se dig!
Hold i dag

Instagram