Værd at vide om ringridning

Konkurrencen

Rytteren skal med en lanse fange ringen. For at blive noteret for at have taget ringen gælder følgende simple regler:

  • Man skal med lansen rive ringen ud af låsen, og ringen skal forblive på lansen i minimum en skridtlængde, travlængde eller galopspring efter galgen. 
  • Den tilmeldte gangart (skridt, trav eller galop) skal som minimum være startet ved ’slusens’ start og afsluttet efter slusens afslutning. Start og afslutning er markeret med skilte. 
  • Ekvipagen skal bevæge sig fremad i den tilmeldte gangart (skrift, trav eller galop).
  • Spidsen af lasen, må kun passere ringen én gang (man må fx ikke stikke bagud med lansen).
  • Rytteren må ikke røre jorden efter man har startet ridningen mod ringen.

 

Når en rytter har taget en ring, ladere rytteren ringen glide af lansen ned på jorden.

 

Hver rytter rider en runde (hovedrunden). I hovedrunden har hver rytter 3 forsøg (skridt og trav) eller 5 forsøg (galop). Der rides med alm. huldiameter på ringen. Vinderen er den rytter, der har taget flest ringe i hovedrunden. 

Er der to eller flere ryttere, der har taget det samme antal ringe under hovedrunden, skal der være omridning (omridning 1). Hver rytter har igen 3 forsøg (5 forsøg ved galop) under denne omridning.

Ved forsat lighed i antal taget ringe blandt to eller flere ryttere, fortages endnu en omridning (omridning 2). Ved denne omridning skiftes til ring med mindre huldiameter, og rytterne konkurrer pr. taget ring.  Hvis der mere end to ryttere med i omridning 2, udgår den, som ikke tager en ring, og de andre forsætter omridningen, indtil der ikke længere er lighed. Den der har taget flest ringe vinder.

 

Bane

Banen består af en galge og en indhegnet ’sluse’.  Det er markeret på banen hvornår den valgte gangart skal starte og slutte. Ringen hænger i en lås, som er fastgjort i et snoretræk, der kan justeres, så låsen og dermed ringen kan tilpasses højden ift. rytteren. 

 

Klasser

Rytteren kan tilmelde sig i én gangart. Der kan ske tilmelding i følgende gangarter: Skridt med hjælper, Skridt, Trav med hjælper, Trav og Galop. 

Rytterne opdeles i klasser afhængig af gangart, samt om det er med eller uden trækker. Der tages tillige højder for, om det er privatrytter eller rideskolerytter, hvis muligt, alt afhængig af, hvor mange privatryttere, som stiller op i den enkelt gangart

 

Hest/Pony

Ryttere fra rideskolen skal giver tre ønsker til hvilken hest/pony de ønsker at ride på. Derudfra tildeles rytteren en hest/pony. Ved tilmelding til gangart med trækker sørges ligeledes for, at ryttere fra rideskolen får tildelt en trækker. Privatryttere stiller med egen hest/pony, og sørger selv for trækker ved behov.  

 

Hjælpere

Der er minimum to hjælpere ved galgen. Den ene er galgeføreren, som har til opgave at hejse ringen op og ned ift. den enkelte rytters højde. 

Den anden hjælper (bedømmeren) bedømmer om rytteren har taget en ring iht. reglerne samt sætte nedtaget ring på plads på glagen. 

Bedømmelsen noteres af en tredje hjælper (skriver), som ikke nødvendigvis er placeret ved galgen. Bedømmeren giver tegn til skriveren om ringen er taget eller ej iht. reglerne.

Hold i dag

Instagram